Tak for en fantastisk temaaften for kvægbønder!
Onsdag den 29. januar afholdt vi en spændende temaaften i Brønderslev, hvor kvægfodring var i fokus – og selvfølgelig med stegt flæsk på menuen!
Aftenen bød på inspirerende oplæg fra Niels Damsgaard om mælkeproduktion på New Zealand samt kvægfodringskonsulent Rasmus Wielandt fra Agillix, der gav indblik i fremtidens fodringsstrategier.
Efter en solid omgang stegt flæsk med persillesovs fik vi mulighed for at “sparke dæk” og netværke med repræsentanter fra Valtra, JCB, Pöttinger og BvL.
En stor tak til alle, der deltog – det blev en aften fyldt med faglig viden, gode diskussioner og hyggeligt samvær. Vi glæder os til at se jer igen næste gang!