2018
MANGE VILLE SE FREMTIDENS TRAKTOR
SE MERE HERUNDER
Køreteknisk Anlæg i Nykøbing Mors fik i weekenden besøg af Valtra’s SmartTour karavane
Vejrguderne var i den grad med Agrotek og Flemming Refsgaard’s Traktorservice, da de lørdag d. 5. maj på Køreteknisk Anlæg i Nykøbing Mors havde indbudt kunder og interesserede til et kig på fremtidens traktor fra Valtra.
Finske Valtra er en af verdens populæreste traktorproducenter, og deres SmartTour-karavane, der turnerer rundt i Europa og showcaser deres nyeste produkter, er noget af et trækplaster, hvor end den dukker op.
Mulighed for at styre traktor via touchskærm
Der var da også dukket en del op på Køreteknisk Anlæg denne lørdag for især at se og prøve de nye, og meget omtalte, Valtra traktorer, der styres med smarttouch-skærm. Men også de nye intelligente frontlæssere med vejeteknologi var et populært indslag blandt de fremmødte, der på pladsen kunne prøve at løfte og veje store baller med frontlæsserne.
Hos Flemming Refsgaard’s Traktor Service, der sammen med Agrotek stod bag lørdagens arrangement, er man yderst tilfredse med, hvordan dagens forløb.
– Det har været en rigtig fin dag. Der har været et pænt fremmøde. Vejret har været fremragende, og der har været stor interesse for de maskiner og produkter, der har været fremvist. Det kunne næsten ikke være bedre, fortæller Flemming Refsgaard, indehaver af Flemming Refsgaard’s Traktorservice.
LandboUngdom trakterede
Udover at showcase nye maskiner og produkter fra Valtra, så blev dagen også brugt på at hygge omkring kunder og besøgende. LandboUngdom var inviteret til at servere pølser, øl og sodavand, og ifølge Flemming Refsgaard var det med til at skabe en herlig uformel stemning over arrangementet.
– Nok skal sådan en dag bruges på salgsfremmende fremvisninger og snak, men vi ser ligeså meget dagen som en kærkommen mulighed for at have noget uformelt og hyggeligt samvær sammen med kunderne.
Hvis du foretrækker en mere standardliserede traktor, kan du her finde et tilbud på en god brugt traktor